Nemaslug®

Brug Nemaslug® mod dræbersnegle og andre nøgne snegle

Mange haveejere lægger især mærke til dræbersnegle, men også andre nøgne snegle som fx agersnegle kan gøre stor skade på køkkenurter og prydplanter. Nemaslug® indeholder nematoder af arten Phasmarhabditis hermaphrodita, som aktivt søger nøgne snegle og inficerer dem.

Brug Nemaslug®, når jorden er mindst 5° C

Nemaslug® bekæmper effektivt agersnegl (Deroceras agreste), netagersnegl (Deroceras reticulatum) og nøgen havesnegl/sortsidesnegl (Arion hortensis/Arion distinctus) uanset sneglenes alder og udviklingstrin. Nemaslug® virker bedst mod unge dræbersnegle. Derfor anbefales det at bruge Nemaslug® om foråret, når jordtemperaturen er mindst 5° C eller i sensommer/efterår, hvor de fleste af sæsonens snegleæg klækkes.

Målret behandlingen

Nøgne snegle gemmer sig ofte i skyggefulde og fugtige områder af haven i dagtimerne. Der lægger de som regel også deres æg. Ved at behandle netop disse områder med Nemaslug® fås størst effekt, og risikoen for, at nematoderne udtørres af sol og varme, minimeres.

Opløs Nemaslug® i vand, fortynd og fordel

Nemaslug® findes i to pakningsstørrelser med henholdsvis 12 eller 30 millioner nematoder, der rækker til behandling af hhv. 40 og 100 m². Indpakningen sikrer optimal fugtighed i fyldstoffet, der består af ler og vand. Brug derfor hele pakken på en gang.
Nematoder tørrer ud, hvis de udsættes for sol eller tør jord. Det er derfor bedst at bruge Nemaslug® om aftenen og gerne i fugtigt vejr.

Sådan bruges Nemaslug®

  1. Opløs indholdet af den lille pakke Nemaslug® i en spand med 4 liter vand. Den store pakke opløses i 10 liter vand.
  2. Rør grundigt. Tag derefter 0,5 liter af opløsningen og hæld den i en 5-liters vandkande med et stort brusehoved. Hullerne skal være 0,5 mm eller større. Fyld kanden op til 5 liter med rent vand.
  3. Udvand blandingen på 5 (1/8 af 40 og 1/20 af 100 ) i det område, som skal behandles.
  4. Gentag punkt 2 og 3 indtil hhv. 40 og 100 er behandlet.
  5. Skyl efter med rent vand lige efter behandlingen, hvis Nemaslug® vandes ud over planter. Hvis produktet vandes ud på bar, fugtig jord, er det ikke nødvendigt at skylle efter.

Nematoder opformeres i snegle

Nematoderne i Nemaslug® er i et juvenilt stadie, når de vandes ud, og de vil aktivt søge efter snegle i op til seks uger efter behandlingen. Kort efter at en nematode har inficeret en snegl, indtræder den i voksenstadiet og begynder at formere sig i løbet af få dage. Når sneglen dør, vandrer den nye generation af nematoder ud i jorden, hvor de søger efter levende snegle, som de kan inficere.

Tiltræk dræbersnegle med et lokkemiddel

Nematoder bevæger sig kun over korte afstande i jorden, mens dræbersnegle fouragerer i et relativt stort område. Ved at lægge lokkemidler ud tiltrækkes snegle til det behandlede område fra tilstødende områder, der er ubehandlede. Icebergsalat, agurk, æblestykker og lignende er gode lokkemidler. Også mask fra ølproduktion tiltrækker snegle.

Kombiner bekæmpelsesmetoder

Nemaslug® indeholder en nematode, som findes i jorden i forvejen, men antallet langtfra højt nok til at kunne bekæmpe en massiv invasion af snegle. Ved behandling med eller Nemaslug® øges antallet af nematoder markant og det øger sandsynligheden for at sneglene inficeres. Store dræbersnegle kan leve længe med nematoder i kroppen, og derfor kan brug af Nemaslug® med fordel kombineres med manuel bekæmpelse. Klip store snegle over med en saks eller brug et mælkebøttejern eller en spade. Brug også gerne ølfælder og evt. sneglekorn, der indeholder jern(III)fosfat.

Fjern ikke døde snegle fra haven, for nematoderne kan formere sig i de døde snegle, så en ny generation bliver klar til at indicere levende snegle. Dræbersnegle tiltrækkes af lugten af døde artsfæller og kan dermed bliver inficeret, så der opstår en kædereaktion.

Nemaslug® skader ikke regnorm, pindsvin og fugle

Nemaslug® indeholder nematodearten Phasmarhabditis hermaphrodita, som kun angriber snegle uden hus. Nemaslug® er derfor helt uskadeligt for alle andre dyr i haven – også hvis de spiser en inficeret snegl.

Link til IdeNyt

Få styr på dræbersneglene