Om dræbersneglen

Den altædende dræber
En invasiv snegle art, der ikke har mange fjender

Dræbersneglen – også kendt som den spanske skovsnegl eller den iberiske skovsnegl – har fået sit dramatiske navn på grund af dens aggressive adfærd, hvor den tilsyneladende æder alle planter på sin vej, ligesom den også kan finde på at spise syge og døde artsfæller. Sneglen menes at komme fra den vestlige del af den iberiske halvø, Spanien og Portugal – heraf de øvrige navne. Den har i løbet af de sidste 40 år spredt sig til resten af Europa og endda helt til Falklands Øerne. Sneglene spredes først og fremmest med jord og plantemateriale, hvor æg og unger kan findes i jorden ved planternes rødder. Transport af planter samt haveaffald udgør vigtige spredningsveje. I England er det påvist, at sneglen har spredt sig ved hjælp af pelsen på pattedyr. Sneglene kan optræde i flokke på flere tusinde, og kan derfor rasere køkkenhaver i løbet af få dage. En snegl kan lægge 400 æg i løbet af en sommer.

Dræbersneglen har naturlige fjender som pindsvin, moskusænder og så de små én mm lange nematoder af arten Phasmarhabditis hermaphrodita, som anvendes i Nemaslug®.
Når man har vandet med Nemaslug®, er det vigtigt ikke at indsamle de døde snegle, da dræbersneglen ved at æde sine døde artsfæller bliver smittet og der opstår en kædereaktion.
Udover at vande jorden kan man hjælpe nematoderne lidt på vej, ved at servere Nemaslug-blandingen direkte for dem på salat og agurker.